Hvem er jeg?

Mit navn er Tina. Jeg hjælper kvinder og mænd med tilbagevendende symptomer, som hovedpine, smerter, stress, hjernetåge, angst og uro, med at forløse det der har sat sig fast i kroppen og nu kommer til udtryk som fysiske symptomer, træthed og udmattelse.

I 2013 blev mit liv forandret fra den ene dag til den anden. Jeg brændte mit lys i begge ender og i lang tid kunne jeg ingenting. Det var voldsomt, ensomt og angst provokerende. Noget af det der hjalp mig og for alvor fik vendt min situation, var kraniosakral terapien. Og på min vej op til overfladen lovede jeg mig selv at jeg ville lære dette fantastiske håndværk, så jeg kunne hjælpe andre der var havnet i samme båd som jeg selv.

Så det gjorde jeg. Langsomt og roligt, og i et tempo der passer til mig, har jeg skabt min lille oase, hvor jeg hjælper mennesker der har været udsat for stress, har været gennem kriser og voldsomme oplevelser, og som har oplevelsen af at uanset hvor meget de stræber og prøver, så kan de ikke rigtigt komme tilbage til livet og hverdagen igen.

Jeg hjælper med at forløse "det" der har sat sig fast i kroppen og som nu kommer til udtryk som tilbagevendende fysiske symptomer, hovedpine, træthed og udmattelse. I min klinik tilbyder jeg en blanding af alle de behandlinger og tiltag der hjalp mig selv da havde det svært - behandlinger og tiltag jeg ved der virker! 

Tina Svinth Møller - Sygeplejerske & Terapeut

Uddannelse & Baggrund

Sygeplejerske (eksamineret/autoriseret 2005) Uddannet på Sygepleje- og radiograf skolen i Herlev. Erfaring fra intensiv afdeling, mave-tarm-lever, demens, palliation og sår. Aktuelt er jeg deltidsansat som sygeplejerske på Gudenå Hospice.

Mindfulness instruktør (certificeret 2015) Uddannet på ID Academy v. Ole Vadum Dahl. Erfaring med holdundervisning, samt individuel terapi. Solid erfaring med mindfulness til hverdagsbrug. Grundstenen i mine "Stress Forløb".

Kranio-sakral Terapeut (eksamineret 2018, RAB registreret) Uddannet på KST Akademiet hos Trine Rosenberg. Har arbejdet med kranio-sakral terapien gennem flere år. Solid erfaring med hovedpine, smerter problematikker (ryg, nakke, lænd) og overbelastnings reaktioner - både fysiske og psykiske. Jeg behandler med både bio-mekanisk og bio-dynamisk kraniosakral terapi.

Uddanner mig løbende, så jeg altid er opdateret på den nyeste viden. Har aktuelt flg. kurser:

  • KST 1, 2, 3a, 3b, 4 (Trine Rosenberg)
  • Ret ryg og nakke 1, 2, 3 (Trine Rosenberg)
  • Organmassage 1, 2 (Trine Rosenberg)
  • Børnekursus (Trine Rosenberg)
  • Meridian, Muskler & Organer (Trine Rosenberg)
  • Opsummerings kurser x flere (Trine Rosenberg)
  • Ansigt, Hals & Bryst (Mette Denhardt Sørensen)
  • KST-behandling af hjernerystelse (Mette Dam Larsen)
  • Vores Midtlinje - biodynamisk kraniosakral terapi (Niklas Patursson)
  • Hjernerystelse - biodynamisk kraniosakral terapi (Niklas Patursson)
  • Vagus - biodynamisk kraniosakral terapi (Niklas Patursson)
  • KST Bækken behandling (Mette Dam Larsen)

NADA behandler (2019) Uddannet ved NADA Danmark/ Lars Wiinblad. Tilbyder NADA som café og som en del af mine behandlinger.

Auriculo Terapeut (eksamineret 2022, RAB registreret akupunktør) Ved Rikke Godthjælp, gennem AkupunkturAkademiet. Øreakupunktur, posturologi samt behandling med lys, farver og frekvenser. Jeg videreuddanner mig løbende og deltager i relevante kurser og seminarer,

Aktuelt har jeg følgende kurser:

  • Auriculo Terapi & Auriculo Medicin (modul 1, 2 og 3) 
  • Posturologi
  • Hovedpine & Migræne
  • Ar (behandling af fysiske, psykiske og medicinske ar) 
  • Nervesystem
  • Fordøjelse
  • Allergi & Fødevare Intolerance
  • Psyke & Traume
  • Chromoterapi
  • Kæbe & Bevægeapperat
  • Smertebehandling
  • Traumeterapi
  • Auriculo Symposium i København 2023

Skalp Akupunktør (2022) Uddannet ved AkupunkturAkademiet

Sind Akupunktør (2023) Certificeret ved AkupunkturAkademiet

Frihedsteknikken (2022) Kursus i Visuel Traume forløsning v. Dorthe Trønninge